Andelen af familier med adgang til pc og Internet i hjemmet er fortsat stigende. 52 procent af landets familier havde således adgang til Internet fra hjemmet i 1. kvartal 2001, hvor det i 1997 kun gjaldt for otte procent. Dengang havde 47 procent af familierne adgang til en pc i hjemmet, mens denne andel nu er steget til 69 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I alt havde 72 procent af befolkningen adgang til Internet enten i hjemmet eller på arbejdspladsen. Tallene viser, at 49 procent af befolkningen bruger Internet i hjemmet, mens 43 procent bruger det på arbejde eller uddannelsesinstitution. Mest udbredt er Internet-anvendelse blandt de studerende. Her brugte 66 procent Internet fra hjemmet og hele 78 procent var på nettet på uddannelsessted eller arbejde. De mest brugte anvendelser af Internet er at sende og modtage e-mails samt at søge specifik information. 29 procent af dem, der havde adgang til Internet fra hjem eller arbejde, havde i løbet af det sidste år købt varer eller tjenester via nettet, og her er det mest udbredt at købe teater-, biograf- og koncertbilletter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























