Danmark er rede til at give skattefradrag for pensionsopsparinger, som danskere sparer op i udenlandske pensionskasser. Betingelsen er dog, at EU-landene enes om at udveksle informationer om udenlandske opsparinger med hinanden, så Danmark sikrer, at afkastet af opsparingerne kan beskattes. Dermed er den danske regering parat til at komme et krav fra EU's kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, i møde. Bolkestein ønsker, at EU's borgere skal have nemmere ved at søge arbejde i udlandet, og beskatningen af pensionsopsparinger hæmmer ifølge kommissæren arbejdskraftens fri bevægelighed i en række lande. Heriblandt Danmark, hvor lovgivningen kun giver skattefradrag for pensionsopsparinger i pensionskasser, der er registreret i Danmark.
EU presser Danmark til at lempe skat på pensioner
Lyt til artiklen