Udfasning af kviksølv i tænder

Lyt til artiklen

Der var ikke flertal for at forbyde det kviksølvholdige amalgam i tænderne hos børn, unge og gravide, da Folketinget mandag behandlede et beslutningsforslag herom, men Sundhedsstyrelsen har meddelt, at der ikke længere skal bruges sølvamalgam i mælketænder, fordi der findes fyldestgørende alternativer. Det oplyste sundhedsminister Arne Rolighed (S) ved førstebehandlingen af beslutningsforslaget, der var fremsat af CD, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti. Arne Rolighed sagde, at regeringen har som mål at afskaffe sølvamalgam, men at det bør ske i takt med, at der udvikles alternativer. I det hele taget er adskillige partier interesseret i en udfasning af det kviksølvholdige tandmateriale, men de viger tilbage for at forbyde amalgam, fordi tandlægerne siger, at amalgam endnu ikke helt kan erstattes af andre tandmaterialer. De er ikke ligeså slidstærke som amalgam, siger fagkundskaben.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her