Skudepisode i Kosova undersøges

Lyt til artiklen

Sidst på ugen ventes resultatet af forsvarets egen undersøgelse af den skudepisode i Kosova, hvor en dansk soldat og en amerikansk FN-politimand søndag aften skød og dræbte en serbisk mand, der flygtede fra en kontrolpost. To af forsvarets auditører (jurister), lander tirsdag aften i Kosova sammen med en psykolog. Psykologen er et tilbud til de soldater, som kan have brug for at tale om episoden, mens auditørerne skal efterforske, hvad der skete. Umiddelbart efter, at auditørerne lander i Kosova, vil de gå i gang med at undersøge omstændighederne omkring skudepisoden, og ifølge presseofficer major Michael Laustsen fra Hærens Operative Kommando vil der gå nogle dage, før de kan aflægge rapport. Den dræbte serber blev overført til et hospital i Mitrovica, hvor lægerne skal udføre obduktionen, der skal fastslå, hvem der affyrede det dræbende skud. Muligvis vil resultatet af obduktionen foreligge allerede i løbet af i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her