Metadon bliver brugt stadig oftere i behandlingen af narkomaner. Men det har ikke haft nogen indflydelse på antallet af narkomaner, som er døde af en overdosis. Hvert år dør rundt regnet 250 narkomaner af en overdosis. Tallet har ligget højt op gennem 90'erne, mens der dog er en svagt faldende tendens de seneste par år. Samtidig er antallet af narkomaner i langvarig behandling med metadon steget kraftigt. Fra under 1000 i 1985 til lige knap 4500 i 1999. Antallet af 'tunge' narkomaner i Danmark ligger skønsmæssigt på 14.000, og det antal vurderes i Sundhedsstyrelsen at have været nogenlunde stabilt de seneste år. Netop den udsigtsløse metadonbehandling er et af de væsentligste argumenter for, at Lægeforeningen anbefaler, at narkomaner skal kunne få lægeordineret heroin. Desuden har sundhedsministeren bebudet, at en ekspertgruppe skal se på de behandlingstilbud, der er i dag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























