Det konservative medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby Jan Svarre Nielsen er stærk modstander af placeringen af den muslimske gravplads i Brøndby Kommune. »Jeg vil gøre mit til, at planerne ikke bliver ført ud i livet, og jeg kan ikke forstå, hvordan borgmester Kjeld Rasmussen (S) kan indgå en sådan aftale uden at spørge kommunalbestyrelsen. Jeg må derfor protestere mod borgmesterens udtalelser om, at den samlede kommunalbestyrelse er enige om at afstå det omtalte areal«, siger han. »De kommunalbestyrelsesmedlemmer, som jeg har talt med, har intet hørt om sagen, før resultatet er blevet offentliggjort i pressen, understreger Jan Svarre Nielsen. Misforståelse Men det, mener borgmester Kjeld Rasmussen (S), er en misforståelse. »Brøndby Kommune blev først kontaktet i sidste uge. Kirkeministeren har givet udtryk for, at vi har forhandlet i flere måneder. Det har han trukket tilbage. For det er ikke rigtigt«, siger borgmesteren. »Regeringen har lovet indvandrerorganisationerne en muslimsk gravplads. Det kan de gennemføre via et landsplandirektiv uden, vi får indflydelse på placeringen i Brøndby Kommune. Derfor har vi valgt at gå i forhandlinger om en placering, der passer alle parter. Kjeld Rasmussen har sendt en redegørelse om sagen til kommunalbestyrelsen. »Vi skal behandle de byplanmæssige spørgsmål på kommunalbestyrelsesmødet på onsdag, så der er ikke tale om, at jeg har taget egenhændige beslutninger«, siger Kjeld Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























