Meningsmåling peger mod gyservalg

Lyt til artiklen

Det kommende folketingsvalg tegner til at blive en gentagelse af gyservalget i 1998, hvor ca. 140 stemmer afgjorde, om regeringen skulle være rød eller blå. I den seneste meningsmåling fra Greens i dagbladet Børsen står Socialdemokratiet med opbakning fra 29,1 procent af vælgerne til en fremgang på 5,7 procentpoint i forhold til aprilmålingen, men 6,8 procentpoint mindre end ved folketingsvalget i 1998. Selv om majmålingen fortsat giver borgerligt flertal - 93 mandater mod 82 til regeringen, SF, og Enhedslisten - skal der kun flyttes seks mandater, for at det igen glipper for Venstre og de Konservative at skubbe statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra regeringsmagten. CD kommer ikke over spærregræsen i målingen. Partiet står til at få 1,5 pct. af stemmerne. Ryger CD ud af Folketinget, er rollen som midterparti overladt til Kristeligt Folkeparti, der i Greens måling står til at få 3,1 pct. af stemmerne. Et valg nu vil give Venstre 31,5 pct. af stemmerne, mod 32,9 pct. i april og 24,0 pct ved 1998-valget. De Konservative står til 8,0 pct, eller 0,9 procentpoint under både april-målingen og 1998-resultatet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her