Trods kritik fra sine amtsformænd, frygter CD's leder Mimi Jakobsen ikke, at hun skal stille til et voldsomt rivegilde, når hun når i dag vender tilbage fra en rejse til Island. CD's amtsformænd har i de seneste dage kritiseret partilederen for at være fraværende både i amtskredsene og i Folketingssalen og for udelukkende at passe sit job som generalsekretær i Red Barnet. Men selv om amtsformændene har rejst tvivl om, hvorvidt Mimi Jakobsen er den rette til at køre partiet videre, så afviser hun selv kritikken. »Det minder om en stepdans foran dametoilettet, hvor alle venter på valg«, siger hun til Berlingske Tidende. Mimi Jakobsen erkender, at hendes usynlighed er årsag til, at det lille parti i den seneste Gallup-måling står til at ryge helt ud af Folketinget, hvis der var valg nu. »Det er, fordi vi ikke har været nok fremme«, siger Mimi Jakobsen, som en forklaring på resultaterne. Alligevel frygter hun ikke et voldsomt rivegilde i partiet. »Jamen, jeg er da tilbage i Folketinget her i slutspurten og under afslutningsdebatten. Det er da helt klart«, siger hun til avisen og afviser samtidig enhver spekulation om, at hun er på vej ud af dansk politik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























