Formand skældte Nyrup ud

Lyt til artiklen

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) måtte under dagens folketingsdebat om kongehuset indkassere en røffel for utilstedelig optræden fra Folketingets fungerende formand, Margrete Auken (SF). Det skete, da Poul Nyrup Rasmussen i forbindelse med en forespørgselsdebat fra Enhedslisten til statsministeren rejste sig fra sin plads i folketingssalen og forlod salen. »Det er helt uhørt og en mangel på respekt for folkestyret og hinsides hvad vi kan acceptere. Jeg har aldrig oplevet det før«, siger Margrete Auken. Efter at Enhedslistens ordfører, Søren Søndergaard, fra Folketingets talerstol havde henledt Margrete Aukens opmærksom på Nyrup Rasmussens udvandring, valgte hun at afbryde tingets debat i fem minutter, for at statsministeren kunne hentes tilbage. Efter et højlydt skænderi mellem statsministeren og Folketingets formand kunne debatten om kongehuset derefter fortsætte. Nyrup afviser Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har en anden udlægning af episoden. Han siger til Ritzau, at han forlod folketingssalen for at give »en helt nødvendig besked« til en medarbejder, og at det højst tog halvandet minut. Og han afviser at have udtalt sig nedsættende om den debat, der foregik. »Den debat var uhyre vigtig, og den drejede sig bl.a. om regeringens eget lovforslag. Det, jeg sagde til formanden, var, at jeg ikke ønskede at fortsætte debatten med hende«, siger statsministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her