Endnu en dansk soldat har fået anerkendt det såkaldte Golf-syndrom som arbejdsskade. Ti år efter sin tjeneste i Kuwait i forbindelse med Golf-krigen har en soldat fået godkendt, at den mave-/tarmlidelse, som han pådrog sig under tjenesten med overvejende sandsynlighed stammer fra påvirkningerne i Golf-området. Sagen har været behandlet i Erhvervssygdomsudvalget, som er øverste besluttende udvalg i Arbejdsskadestyrelsen, og udvalget har nu indstillet, at soldatens skade anerkendes som arbejdsskade. Soldaten er medlem af fagforbundet Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), og sagen er den første ud af 159, som HKKF har søgt at få genoptaget. »Den sag giver os tro på, at de øvrige sager også vil kunne godkendes som arbejdsskader«, siger forbundsformand Svend Erik Larsen. Soldaten måtte i forbindelse med sin tjeneste i Kuwait ofte bade i forurenet vand. Allerede under opholdet fik han opkastninger og diarré, og endnu i dag, ti år efter, lider soldaten stadig af kvalme samt smerter i maven. Sidst i 1990erne blev omkring 900 soldater, der havde været i Golf-området, undersøgt. Herefter blev 172 sager anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, mens 159 sager blev afvist, fordi skaderne ikke stod på listen over anerkendte arbejdsskader.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























