Politiken søndag: Det tog knap tre timer bag lukkede døre, og så var CDs leder Mimi Jakobsen forsonet med sit kritiske bagland. CDs hovedbestyrelse var i går kaldt til krisemøde på Brogården Højskole ved Middelfart, og efter mødet var enhver kritik af partilederen forstummet. »Det er Mimi, der er bannerfører, og når vi ikke kan se fanen, kan vi ikke følge hende, og det forplanter sig nedad i organisation. Men nu er fremtiden sikret«, sagde Finn Bøge Larsen, amtsformand for CD i Roskilde. Ifølge fungerende landsformand Jesper Brønnum blev hovedbestyrelsen enig om, at den har »100 procent tillid til Mimi som CDs leder«. Dagens hovedperson havde ikke indrømmelser med til partibestyrelsen, men forpligtede sig til at komme med flere klare politiske meldinger. »Alle ønsker, at CD bliver mere synlig. Vi er alle sammen kede af, at CD ligger under spærregrænsen, og nu skal den have en på skallen«, forsikrede Mimi Jakobsen. Lena Gyngsø Jensen var sammen med amtsformanden i København, Henrik Thorning Nielsen, med til at starte den kritik, som har rumlet i medierne i denne uge. En række amtsformænd fulgte trop og langede ud efter partilederen, der efter udnævnelsen til generalsekretær i Red Barnet har svigtet partiarbejdet og er blevet usynlig på den landspolitiske scene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























