Flygtninge og indvandrere skal integreres bedre i samfundet og på arbejdsmarkedet, hvis velfærdssamfundet skal bevares. Derfor skal flere flygtninge og indvandrere end nu følge sprogundervisning, hvor fraværet er alt for højt. Desuden skal forældrene acceptere, at deres børn finder en dansk ægtefælle og ikke tvinge dem ind i et arrangeret ægteskab med en ung fra hjemlandet. Det sagde indenrigsminister Karen Jespersen (S) i morges ved et 1. maj møde i Greve Borgerhus, hvor godt 100 partifæller var mødt op til fællessang, rundstykker, kaffe og Gl. Dansk. Samfundet skal sørge for, at flygtninge og indvandreres børn lærer dansk og kommer i børnehave. Samtidig skal der skabes job, for der er brug for 100.000 flere i arbejde det næste tiår. Desuden kan danskerne hjælpe integrationen ved f.eks. at melde sig som flygtningeven hos Dansk Flygtningehjælp. Ellers risikerer børn af flygtninge og indvandrere at ende som isolerede, fordi de taler dårligt eller intet dansk og deltager i småkriminalitet, mente Karen Jespersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























