Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) er på vej med en rapport, der giver et bud på, hvordan man kan komme op til 50 procent af behandlingsfejlene på hospitalerne til livs. Ifølge Berlingske Tidende fredag er et af hovedelementerne et toårigt projekt, hvor man vil indsamle erfaringer, ved at personalet i fortrolighed kan fortælle om fejl, de har begået. Kvalitetschefen i HS, Janne Lehmann Knudsen, der har været med til at lave rapporten, peger på, at lægen stadig kan stilles til ansvar. »Men ved at personalet i fortrolighed kan fortælle om de fejl, de begår, får de tillid til systemet, og dermed kan vi indhente langt flere erfaringer«, forklarer Janne Lehmann Knudsen.
Anonyme meldinger skal redde syge
Lyt til artiklen