»Intet mindre end en skandale«. Sådan benævner Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Birthe Skaarup, landsrettens dom til tre somaliere, som har stået anklaget for i oktober sidste år at have voldtaget en udviklingshæmmet kvinde i Kolding. I byretten var de tre mænd blevet idømt fra 15 til 21 måneders fængsel, men landsretten ændrede fredag dommene til mellem fire og 10 måneders fængsel. To af de tre bliver heller ikke udvist af Danmark, som byretten ellers havde bestemt. Landsretten lagde vægt på, at det ikke kunne bevises, at kvinden var blevet tvunget eller truet til at lade sig udnytte seksuelt af somalierne. »Som sagen står nu, er vi en situation, hvor der er givet et signal om, at man sagtens kan begå seksuelle overgreb på udviklingshæmmede, uden at det koster noget«, siger Birthe Skaarup. Den udviklingshæmmede kvinde fik af landsretten tilkendt i alt 55.000 kr. i torterstatning efter den ubehagelige oplevelse. Birthe Skaarup agter nu at rejse sagen i Folketinget. »For det første vil jeg over for justitsminister Frank Jensen kræve, at loven skal ændres, så den beskytter udviklingshæmmede mod voldtægt og andre overgreb. For det andet skal sagen naturligvis prøves ved Højesteret«, siger Birthe Skaarup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























