Politiken mandag: Gymnasieelever, der har forsømt deres skole for meget, står i disse dage skoleret hos rektor. Men eleverne kan ikke sikkert vide, om deres fravær vil få konsekvenser. Der er nemlig stor forskel på, hvordan landets gymnasier håndterer fraværet, og i praksis er det den enkelte rektor, der bestemmer, om fraværet skal have konsekvenser. Det viser en rundringning, som Politiken har foretaget til en række gymnasier. Fuld pensum Det drejer sig ikke om mange elever, men følgerne er store for den enkelte. Eleven risikerer at skulle til eksamen på såkaldt særlige vilkår; det betyder eksamen i alle fag og et pensum, der er hundredvis af sider større end kammeraternes. Undervisningsministeriets regler siger, at en elev, der har haft mere end 10 procents fravær i gennemsnit - hvad der svarer til 2-3 sygedage på en måned - eller har været væk 15 procent af tiden i et enkelt fag, ikke kan gå til eksamen på normale vilkår. Men en gummiparagraf i bekendtgørelsen tillader rektor at dispensere, hvis der er tale om 'ganske særlige forhold'. Og hvilke grunde, skolerne godtager, varierer meget. Elever dårligt stillet Uddannelsesforsker Knud Holt Nielsen mener, at forskellene i fortolkningen stiller eleverne dårligt. »Når fraværsreglerne bliver administreret så vidt forskelligt fra skole til skole, er den enkelte elevs gymnasieforløb og retssikkerhed helt afhængig af, hvor i Danmark eleven går i skole«, siger Knud Holt Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























