En 49-årig kvinde blev sent i aftes forsøgt dræbt med skud fra et haglgevær på åben gade i et rækkehuskvarter i Slangerup i Nordsjælland, oplyser Hillerød Politi. Kvinden blev ramt af to skud, og hun var tidligt i morges endnu i livsfare, men hendes tilstand var stabiliseret, udtaler vicepolitikommisær Palle Jørgensen. Mand anholdt Den formodede gerningsmand, der er 28 år, blev omkring midnat anholdt på sin bopæl på Hareskovvej i København. Politiet i København sendte den særlige beredskabsdeling ud, for at være klar til at hente manden ud med magt om nødvendigt, men det lykkedes at tale ham ud over telefonen. Politiet kunne onsdag morgen endnu ikke oplyse noget om motivet til drabsforsøget.
Kvinde livsfarligt såret af skud
Lyt til artiklen