Alkoholskadet barn klemt mellem kommuner

Politiken torsdag: I dag må en pige på knap fire år med alkoholskader vinke farvel til de mennesker, hun er allermest knyttet til. Siden hun var et år gammel, har pigen boet hos sin plejefamilie i Nordsjælland. Men hendes biologiske mor er flyttet til Hobro, og kommunen der flytter nu pigen til en ny plejefamilie med adresse i Hobro. »Der er ingen tvivl om, at det barn er velanbragt i en god plejefamilie, hvor hun er glad for at være. Vi har ført tilsyn med familien, og der er intet at udsætte på den. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er en dårlig ide at flytte pigen. Hun er alkoholskadet, og derfor meget sart. Sådanne børn reagerer meget voldsomt på skift«, siger den tidligere radikale politiker, børnelæge Kirsten Lee, som er formand for den døgnplejeformidling, der har ført tilsyn med plejefamilien. Mor over barn »Hobro Kommune varetager udelukkende en skrøbelig mors tarv, mens ingen er advokat for pigen. Man ender med at gøre pigen til en såkaldt svingdørssag«, mener Kirsten Lee. Også barnets far, som i årevis har ført en kamp for at få forældremyndigheden over den lille pige, er rystet over beslutningen. Han har samvær med sin datter hver 14. dag, men blev først tirsdag orienteret om, at datteren nu skulle flyttes til en ny familie. »Jeg har ikke lukket et øje i nat. Det er fuldstændig dybt godnat. Hvad er barnets rettigheder her. Det kan ikke nytte noget at flytte hende, det vil være skadeligt for hende. Hun har ikke godt af at forholde sig til for mange mennesker på en gang«, siger en oprørt Pascal Rotillon. Pigens forældre flyttede fra hinanden allerede før fødslen, og som følge af et stærkt alkoholmisbrug gik moderen, der dengang boede i Græsted-Gilleleje Kommune, frivilligt med til at få datteren i familiepleje. Siden er moderen flyttet til Hobro, som så automatisk overtager ansvaret for den fireårige pige, selv om det fortsat er Græsted-Gilleleje, der skal betale de 200-300.000 kroner årligt, anbringelsen koster. Kunne komme hjem Hobro Kommune mente, at moderen var parat til at få pigen hjem, og gik i gang med forberedelserne. Det fik Græsted-Gilleleje Kommune til at protestere og indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse. Den besluttede, at den fireårige skulle være anbragt i minimum to år mere, men ankestyrelsen kan ikke bestemme, hvor hun skal være. Så nu har Hobro Kommune besluttet, at pigen skal have en ny plejefamilie i nærheden af sin mor. »Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag. Men vi har selvfølgelig et mål med det, vi gør. Når forældre udvikler deres forældreevne, er vi nødt til at arbejde på at barnet skal hjem. Vores beslutning handler ikke bare om at få barnet tættere på moderen, men om en samlet vurdering af hele sagen, og hvad pigen har brug for«, siger socialchef Lis Pedersen, Hobro. Den beslutning kan ikke ankes til en overordnet myndighed. Hobro bestemmer I Græsted-Gilleleje siger fagchef Cristian Lima, at der bør være meget væsentlige grunde, før man vælger at flytte et barn fra den plejefamilie, barnet er knyttet til. »Men vi kan ikke gøre noget. Det er Hobro, der bestemmer, fordi den er handlekommune. Der rejser sig et spørgsmål om, hvordan man kan sikre barnets tarv bedre. En mulighed kunne være, at barnets kommune også var handlekommune og bestemte«, siger han. Forsker: Rammerne er forkerte På Aalborg Universitet ser en forsker i anbringelse af børn den konkrete sag som endnu et eksempel på, at rammerne for arbejdet med anbringelse af børn er forkerte. »Kommunerne har hverken tid eller kompetence til at løse opgaven. Ansvaret bør flyttes til en central instans, der udelukkende tager sig af anbringelser og kun ser sagen fra barnets side«, siger tidligere socialrådgiver Karin Kildedal. Hun efterlyser desuden en dansk børneombudsmand eller en anden mulighed for at anke på vegne af barnet. »Det er tankevækkende, at to kommuner kan vurdere en sag og hensynet til barnets tarv så forskelligt. Det bør være muligt for en uvildig instans at kunne gå ind og vurdere, hvilken kommune, der har ret. Det er barnet, der betaler prisen«.