Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Dansk Flygtningehjælp mangler indsamlere

Lyt til artiklen

En uge før den store landsindsamling den 3. maj mangler Dansk Flygtningehjælp to tredjedele af indsamlerne. Målet er 18.000 indsamlere, og da de i gennemsnit plejer at komme hjem med 1000 kr., vil det give 18 mio. kr. I år er det tanken, at pengene skal anvendes til internationale projekter, og et af disse vil komme hospitalsindlagte i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, til gode. »Vi har før været i den situation, at vi manglede folk få dage før indsamlingen, men denne gang ser det særligt slemt ud. Og det gælder stort set hele landet«, fortæller Sofie Rud, presse- og kommunikationschef i Dansk Flygtningehjælp. For at skabe opmærksomhed omkring indsamlingen lavede flygtningehjælpen torsdag et arrangement på Nytorv i København. Her blev et hus pakket ind i teltdug, så det på afstand kom til at ligne et bombet hus. »I maj 1999 samlede vi 27 mio. kr. ind, men dengang var folk også påvirkede af de daglige tv-billeder fra bombardementerne i Serbien. Den type billeder har vi ikke i øjeblikket, men de skrækkelige forhold, som millioner af mennesker må leve under, har ikke ændret sig«, forklarer Sofie Rud. I anledning af landsindsamlingen vil Eremitageslottet i Dyrehaven ved København på søndag blive åbnet for offentligheden. Entréindtægten går ubeskåret til Dansk Flygtningehjælp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her