Statsamterne får flere klager

Lyt til artiklen

Folks lyst til at klage over den offentlige sagsbehandling er ikke blevet mindre. Tværtimod. Det viser statsamternes årlige virksomhedsregnskab. Ikke mindst sager om samvær mellem børn og den af forældrene, barnet ikke bor hos, giver i stigende grad anledning til klager. Folks lyst til at klage over den offentlige sagsbehandling er ikke blevet mindre. Tværtimod. Det viser statsamternes årlige virksomhedsregnskab. Ikke mindst sager om samvær mellem børn og den af forældrene, barnet ikke bor hos, giver i stigende grad anledning til klager. Fra 1999 til 2000 steg antallet af klagesager på området separation, skilsmisse mv. fra 133.958 til 147.282, hvilket svarer til en stigning på 10 pct. Statsamterne nærer dog store forhåbninger til en ordning, der giver mulighed for at tilbyde en konfliktmægling, hvis formål det er at få forældre til i højere grad selv at tage ansvaret for af løse konflikter om samværet med børnene. På Det Sociale Nævns område har der i 2000 været 29.192 klagesager, hvilket er godt ni pct. flere sammenlignet med 1999. Her er det specielt sager om førtidspension, der har lagt beslag på statsamternes ressourcer. Til trods for den mærkbare stigning i antallet af sager er det lykkedes for statsamterne at fastholde og på nogle områder endda yderligere forkorte sagsbehandlingstiderne. »Det, synes jeg, at vi har grund til at være en smule stolte over«, siger statsamtmændenes formand, Bent Klinte. I 2001 og 2002 vil statsamterne i øvrigt indføre nye IT-systemer, som i en periode vil kunne medføre en noget forlænget ekspeditionstid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her