Ligkistesag eksploderede

Lyt til artiklen

Politiken lørdag: To højt placerede medarbejdere i Københavns Kommune blev i går sendt hjem fra arbejde med besked på ikke at komme igen. Det skete kort efter, at en nådesløs revisionsrapport karakteriserede sundhedsforvaltningens håndtering af offentlige begravelser - den såkaldte ligkistesag - som katastrofal igennem de seneste 30 år. Raporten er dermed den foreløbige kulmination i Politikens afdækning af de skandaløse forhold i Arbejdernes Ligkistemagasin. »Rapporten afdækker dybt kritisable og uacceptable forhold, og vi har nu bedt en advokat vurdere de personalepolitiske konsekvenser af kritikken«, siger den ansvarlige borgmester Peter Martinussen (S), som bekræfter, at en vicekontorchef og en vicedirektør er blevet de foreløbig ofre i sagen. Rapporten retter en sønderlemmende kritik imod Sundhedsforvaltningen, for ikke at have styr på egne udbud, ikke sikret at aftalerne blev overholdt og rodet rundt i lovene. Og selv om forvaltningen har vidst, at de aftalte priser og det Arbejdernes Ligkistemagasin tog sig betalt, intet havde med hinanden at gøre, greb den ikke ind. Om rapportens kritik af forvaltningen siger Martinussen, at »det er tankevækkende, at forvaltningen har kunnet agere så længe på et så slapt grundlag«. »Det kan måske virke lidt for let at sige, at det er fortid, for der er stadig ting, der skal rettes op, men jeg kan med sikkerhed sige, at vi i dag har en tilstrækkelig, politisk kontrol: Det ville ikke kunne foregå i dag«, siger han og lægger op til, at rapportens forslag til fortsatte forbedringer bliver realiseret. De øvrige partier i Borgerrepræsentationen overvejer nu, om sagen også skal have politiske konsekvenser. Og yderligere venter konklusionen på den efterforskning politiet er i gang med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her