Koks i militært forbehold

Politiken torsdag: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) får problemer med at komme igennem med sin nye fortolkning af dansk stemmeafgivning på forsvarsområdet i EU. Meldingen om dansk passivitet i alle sager, hvor en dansk stemme er afgørende for beslutninger i EUs militære komite, skaber stor forvirring blandt Folketingets forsvars- og Europapolitikere. Hvordan kan man på forhånd vide, om en stemme bliver udslagsgivende? Hvorfor skal Danmark undlade at stemme, når vi kan få indflydelse, og modsat afgive stemme, når det er ligegyldigt for udfaldet? Sådanne spørgsmål vil stats-, udenrigs- og forsvarsministrene blive mødt med i en lind strøm, når de fremover skal diskutere EUs forsvarsudvikling i Europaudvalget, Udenrigspolitisk Nævn og andre politiske fora. Radikal EU-ordfører Elisabeth Arnold fastslår, at regeringen får svært ved at gøre andet, end helt at undlade dansk stemmeafgivning: »Og selv i en sådan situation kan vi jo blive udslagsgivende, hvis afstemningen for eksempel står lige«. Medlem af Europaudvalget Charlotte Antonsen (V), der på sit partis vegne oprindelig sagde ja til at give Danmark stemmeret i EUs militære komite, mener Nyrups melding fra i går er ubrugelig. »Det er helt uholdbart, at Danmark kun skal undlade at stemme, når vi bliver udslagsgivende. Det kan man ikke vide på forhånd. Er det modellen, er det bedre helt at lade være med at stemme«, siger Charlotte Antonsen. Kopi af NATO-metode I praksis har EUs militære komite kopieret metoden for stemmeafgivning fra NATOs militære komite. Afstemninger foregår ved, at komiteens medlemmer skriver sin stemme på en lap papir, der bliver samlet ind, hvorefter stemmerne tælles op. EUs militære komite afgør sjældent sager ved denne procedure. Komiteen fungerer især som rådgivende organ for EUs udenrigs- og sikkerhedspolitiske komite, samt for ministerrådet. Forsvarsminister Jan Trøjborg (S) skal i dag gøre rede for sagsforløbet op til forsvarschef Christian Hvidts stemmeafgivning i EUs militære komite 26. marts.