Som den fjerde i sagen om voldtægt af en skolepige i Odense blev en dreng på 16 år i morges anholdt af politiet. Drengen fremstilles senere i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Sagen drejer sig om overgrebet på en 13-årig pige den 1. april i en baggård i Odense. Her blev pigen angiveligt udsat for voldtægt af fire unge. Omtalen af sagen har skabt ny debat om en lille hård kerne af kriminelle unge af bl.a. palæstinensisk herkomst i Odense. Tidligere har politiet anholdt to unge mænd på 18 og 19 år samt en dreng på 17. Alle tre er blevet varetægtsfængslet.
Fjerde anholdelse i sag om voldtægt
Lyt til artiklen