Sneglepost fra Persson til Nyrup

Lyt til artiklen

Sveriges statsminister, Göran Persson, har så travlt, at han ikke har tid til at svare på et brev fra hans danske kollega. Poul Nyrup Rasmussen (S) sendte brevet i sidste uge for at få afklaret, hvornår svenskerne vil lukke atomkraftværket Barsebäck. Ifølge Göran Perssons pressechef, Jan Larsson, er det ikke til at sige, hvornår man får tid at svare på Nyrups brev. Der kan gå én uge, måske to uger - eller endnu længere. Det kommer vel »Vi har ikke sendt noget brev endnu. Det kommer vel, men vi ved ikke hvornår. Den svenske statsminister har et uhørt presset program lige nu og skal til Nordkorea efter 1. maj. Vi håber at få noget klar så hurtigt som muligt, men det kan vare til engang hen i maj«, siger Jan Larsson til Ritzau. Poul Nyrup Rasmussen gør i sit brev af 11. april opmærksom på, at svenskerne løber fra en gammel aftale, hvis ikke det omstridte a-kraftværk lukkes med udgangen af 2003. Nyrup medgiver i brevet til Persson, at Sverige skal have iværksat en energiplan, som kan sikre landets energiforsyning uden leverancer fra Barsebäcks reaktor 2. Men han tilbyder samtidig dansk bistand til denne omstillingsproces. Svensk omhyggelighed Göran Perssons pressechef oplyste i weekenden, at brevet til Nyrup ville blive sendt i løbet af denne uge. Men det var åbenbart et forhastet løfte. »Det skal naturligvis være et ordentligt og godt svar«, siger Jan Larsson nu. Tavs Nyrup Poul Nyrup Rasmussen ønsker ikke over for Ritzau at kommentere den usædvanlig lange svenske svartid. Han meddeler gennem sine embedsmænd, at det vigtigste lige nu er, at der er en dialog i gang. I Statsministeriet tillægger man det størst betydning, at Svend Auken forbereder et møde med erhvervsminister Björn Rosengren, lader Nyrup Rasmussen forstå.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her