Politiken fredag: Selvom regeringen for mere end to år siden vedtog integrationsloven, der med kommunerne som bannerførere skulle føre flygtninge og udlændinge gennem et treårigt introduktionsprogram og ind på det danske arbejdsmarked, sidder flygtninge rundt om i landets kommuner med hænderne i skødet. Kommunernes indsats får i en rapport fra Indenrigsministeriet dumpekarakter. Ifølge integrationloven får flygtningene et beløb, som svarer til kontanthjælp - mod at de deltager i danskundervisning og aktivering 30 timer ugentligt. Men ofte udbetales pengene, uden at kommunerne aktiverer - ifølge konsulentfirmaet Cowi Consult får kun hver tredje tilbud om aktivering. Rapporten er lavet af en arbejdsgruppe, nedsat for et år siden, da det blev konstateret, at over 200 millioner kroner til danskundervisning samlede støv i Indenrigsministeriet, og at de udlændinge, som faktisk blev tilbudt undervisning, havde et fravær på 22 procent. Af samme grund blev loven strammet, så flygtninge dels kan nægtes permanent opholdstilladelse, dels kan straffes hårdt økonomisk, hvis de skulker uden grund. I rapporten foreslår embedsmænd fra fire ministerier, at den samme medicin bruges over for kommunerne: at de får frataget et statstilskud på 50.000 kroner per flygtning, hvis de ikke lever op til lovens krav om at aktivere flygtninge. Men så langt vil indenrigsministeren i første omgang ikke gå. »Økonomiske sanktioner over for kommunerne er et redskab, der ikke i første omgang er regeringens politik. At det er nævnt som en mulighed, sker for at understrege, hvor vigtigt det er for regeringen, at integrationsindsatsen i nogle kommuner bliver mere målrettet og effektiv«, siger indenrigsminister Karen Jespersen (S). I Kommunernes Landsforening siger formand Anker Boye (S), at kommunerne gør alt for at løse den store opgave, men at regeringen sommetider stikker flere centrale retningslinier ud, end kommunerne har mulighed for at leve op til.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























