Dømt for at krænke pige på Internettet

Lyt til artiklen

En 25-årig mand er ved retten i Slagelse dømt for at krænke en 13-årig piges blufærdighed ved at hænge hende ud på internettet i en annonce, hvor hun angiveligt søgte ældre mænd til sex, skriver Sjællands Tidende Kontaktede politiet Det vakte opsigt i det lille lokalsamfund på Sjælland, da en 13-årig pige fra byen optrådte med navn og adresse på Ekstra Bladets kontaktsted på internettet "Under Uret". I en annonce, hvor teksten blandt andet lød:»Jeg er en sød slank pige på 15 år, som gerne vil prøve sex med en ældre mand - helst i alderen 30-50 år«. Fandt manden Da sexhungrende mænd begyndte at skrive og ringe til pigen, blev politiet kontaktet. Og det lykkedes hurtigt at finde frem til den 25-årige mand i nabohuset, der havde indrykket annoncen. Han blev idømt 20 dages ubetinget hæfte for blufærdighedskrænkelse og krænkelse af privatlivets fred. Desuden skal han betale 10.000 kroner i tort-erstatning til pigen. Det var kun en test Den 25-årige mand erkendte, at han havde lavet annoncen. Men det var ikke for at genere nogen - og det var helt tilfældigt, at han havde valgt at bruge navnet på naboens datter. Han var bare ved at teste sikkerheden hos de store kontaktsteder på internettet - fordi hans eget firma ville oprette et netbaseret kontaktbureau, forklarede han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her