Tre fuglearter i markant tilbagegang

Lyt til artiklen

Tre arter af danske dykænder er efter alt at dømme i rivende tilbagegang. Tællinger foretaget sidste sommer viser, at de overvintrende bestande af edderfugl, sortand og fløjlsand er langt mindre end for 10 år siden. Årsagen er muligvis, at havet bliver varmere. Selv om ingen kender bestandenes præcise størrelse i dag, er der ingen tvivl om, at "der foregår noget", siger forskningschef Henning Noer, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) på Kalø. For 10 år siden var der 600.000 edderfugle i de danske farvande. Sidste år blev der kun talt halvt så mange, 300.000 fugle. Men da der er anvendt to forskellige metoder ved tællingerne, kan tallene ikke helt sammenlignes. Ny tællemetode Det samme forbehold gælder sortand og fløjlsand, som også i perioden 1990-2000 står for betragtelige nedgange i antal. Sortand fra 900.000 til 100.000 og fløjlsand fra 20.000-30.000 til bare 1700 fugle sidste år. Men det er ikke det samme som, at der kun er 1700 fløjlsænder tilbage, siger Henning Noer. Man har nemlig sidste sommer brugt de såkaldte transekt-tællinger i det nordlige Kattegat, hvor man fra fly tæller fugle i linier med tre kilometers mellemrum. Derved ser man ikke alle fugle på havet, men må ud fra skøn beregne den samlede bestand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her