Selvom krigshandlingerne for længst er stoppet i det tidligere Jugoslavien, så sikrer den syv år gamle jugoslaverlov, at bosniske flygtninge fortsat kan få opholdstilladelse i Danmark, hvor de normalt ville få afslag på asyl. I løbet af det sidste år er antallet af bosniske asylansøgere næsten syvdoblet, så de i dag udgør omkring en fjerdedel af alle asylansøgere i Danmark, og det får nu indenrigsminister Karen Jespersen (S) til at trække i bremsen med opbakning fra bl.a. Venstre. »Jeg fatter ikke, at loven ikke for længst er ophævet. Det kan være godt nok med særlove for flygtninge i krigssituationer, men jugoslaverloven tilhører en anden tid«, siger Venstres Birthe Rønn Hornbech. På det seneste er Tyskland begyndt at returnere sine omkring 340.000 flygtninge, men mange af dem vælger at flygte igen, når de oplever boligmanglen og arbejdsløsheden i Bosnien, og det fører dem blandt andet til Danmark. Enhedslisten afviser at ophæve loven, hvis ikke det modsvares af et massivt genopbygningsarbejde i Bosnien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























