Folketinget skal efter påske behandle en mini-pakke på fire forslag fra Dansk Folkeparti, som ønsker at lette pensionisternes tilværelse. Partiets socialordfører Aase D. Madsen forventer, at pakken vil kunne samle flertal i Folketinget. »Forslagene vil samlet betyde en markant lettelse for mange pensionister«, siger hun. »Det drejer sig om at rette op på de frygtelige fejltagelser, der skete i forbindelse med finansloven 2000, hvor regeringen sammen med bl. a. Venstre var med til at afskaffe pensionisternes efterlevelsespension«, siger hun. Denne ordning betød, at en afdød ægtefælles pension blev udbetalt i tre måneder efter dødsfaldet. Med stramningen faldt de tre måneders pension væk. Dansk Folkeparti vil have genindført den oprindelige ordning. Desuden foreslår partiet en tilbagerykning af tidspunktet for udbetaling af pension til den efterlevende ægtefælle til det tidspunkt, som var gældende indtil 1. april 2000. Man vil have videreført ledsageordningen for handicappede til også at gælde efter folkepensionsalderens indtræden, og så foreslår partiet en genindførelse af dobbelt pensionsfradrag for efterlevende ægtefælle. »Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) lovede i forbindelse med de såkaldte folkehøringer at justere på uretfærdighederne, men dette er ikke sket. Derfor ser vi ingen anden udvej end at tvinge dem igennem i Folketinget«, siger Aase D. Madsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen