Hård kurs mod skoletrætte

Politiken tirsdag: Skoletrætte unge skal ikke længere kunne sige farvel til uddannelsessystemet blot ved at gå op på rektors kontor og melde sig ud. Den kommunale vejledning skal holde snor i dem, indtil de har sagt ja til at skifte til en anden uddannelse, og de unge skal have ret til at blive vejledt helt frem, til de er fyldt 23 år. Det er nogle af planerne i et udspil fra Socialdemokratiets interne uddannelsesudvalg, der skal rette op på, at regeringen endnu er umådelig langt fra at indfri sin egen målsætning om at sikre en ungdomsuddannelse til 95 procent af alle unge i hver ungdomsårgang. Især for de bogligt svageste er uddannelsessystemets tilbud i dag alt for uoverskueligt, og det skal der rettes op på ved hjælp af både lovændringer og flere nye initiativer. »Skal der vælges en anden uddannelse, skal skolen ikke bare kunne sige til den unge: Du kan ikke klare det her, vi må hellere melde dig ud. Så skal vejledningssystemet tages i brug en gang mere, så den unge bliver fastholdt. Skulle man insistere på at blive meldt ud, så skal der tændes en lampe på ungdomsvejledningen, og der må man så lave et opsøgende arbejde for at få fat i vedkommende igen«, siger Hans Peter Baadsgaard, formand for Folketingets uddannelsesudvalg (S). Spot på frafald I dag tilmelder 97 procent af alle unge sig en ungdomsuddannelse på enten et gymnasium, et hf-kursus, en handelsskole eller en teknisk skole. Alligevel gennemfører kun 83 procent af de unge en af disse uddannelser, hvilket kun er seks procent flere, end da Nyrupregeringen kom til magten i 1993. Og der er stadig en manko på 12 procent i forhold til regeringens egen og flere år gamle målsætning. Ifølge Hans Peter Baadsgaard bør der især sættes spot på frafaldet fra de tekniske skoler, hvor de unge klart og tydeligt skal have besked om andre muligheder som en erhvervsgrunduddannelse, en produktionsskole eller den fri ungdomsuddannelse. »Fra teknisk skole fører et frafald ofte til, at man slet ikke kommer i gang igen. Det sker ofte uden, at man faktisk har afprøvet alle muligheder«, siger Hans Peter Baadsgaard, der karakteriserer det nuværende uddannelsessystem som »meget uoverskueligt«. Han efterlyser en forenkling, så de kommunale ungdomsvejledninger fremover bliver stedet, hvor de unge skal henvende sig, og herfra bliver gelejdet til en anden uddannelse, til arbejdsformidlingen eller til f.eks. socialforvaltningen. Ret til vejledning Udspillet bygger på flere love fra de seneste år. Sidste år vedtog Folketinget, at 10. klasse skal målrettes langt mere til det videre uddannelsesforløb, ligesom loven nu kræver, at folkeskoleelever helt fra 6. klasse og frem skal have særlige uddannelsesplaner. S-ordføreren er parat til på ny at ændre loven om ungdomsvejledning, så unge har ret til personlig vejledning helt frem til de fylder 23 år. Økonomisk er udspillet »overkommeligt«, mener han, men det vil trække store veksler på kommunerne. Afviser kritik »Det er ikke i alle kommuner, man har lavet det koordinerede samarbejde, som er forudsætningen for at nå målet. Især når det gælder de sociale støtteforanstaltninger, er der mange kommuner, der kunne gøre det bedre«, siger Hans Peter Baadsgaard. Formanden for kommunernes Børne- og Kulturudvalg, Else Købstrup (V), afviser beskyldningen mod kommunerne. Loven om en mere målrettet 10. klasse blev først vedtaget sent sidste forår, hvilket gjorde det uhyre svært for kommunerne at blive klar allerede til dette skoleår. Samtidig påpeger hun, at den koordinerede indsats ofte giver problemer, fordi visse uddannelser ikke ønsker at deltage. »Det er for tidligt at udtale sig om kommunernes indsats. Nogle nåede at ændre det sidste år, de andre er i gang«. »Jeg er enig i, at en forstærket indsats over for de unge, der falder ud, ville være godt. Men nogle gange er det ikke så let med den koordinerede indsats, for nogle ungdomsuddannelser ønsker ikke at deltage«, siger Else Købstrup.