En lang række tidligere og nuværende fodboldlandsholdsspillere giver den 22. maj på Århus Stadion bolden op til en kamp, der ikke handler om point og placeringer, men om at skaffe penge til syge børn. Cremen af dansk fodbold Et udvalgt All Star-hold med blandt andre Brian og Michael Laudrup, Martin Jørgensen, Thomas Helveg, Jesper Grønkjær, Thomas Graversen og Flemming Povlsen og Stig Tøfting møder AGF i en opvisningskamp til fordel for den nye organisation Børneprojekt Danmark. Jørgensen og Høyer Børneprojekt Danmark med sportsfolk som Martin Jørgensen og badmintonspilleren Poul-Erik Høyer i bestyrelsen vil via forskellige sports- og kulturarrangementer skaffe penge til forbedre syge børns vilkår på de danske hospitaler, bl.a. ved indkøb af udstyr, som hospitalernes budgetter ikke levner mulighed for at anskaffe. Vil skaffe en million Målet med fodboldkampen i Århus er at skaffe en mio. kr. Alle spillerne stiller op gratis, og overskuddet fra kampen skal bl.a. bruges til en hjernescanner til børn indlagt på Skejby Sygehus, så børn kan slippe for generne efter at have været i fuld narkose under en scanning med en voksenscanner. Forsalget af billetter til 125 kr. stykket til opvisningskampen starter fra bl.a. Aarhus Idrætspark den 18. april.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























