Et passagerfly måtte sent i aftes vende om og returnere til lufthavnen i Tirstrup, da flyet pludselig mistede trykket i kabinen. Flyet - et Boeing 737 fra selskabet Ryan Air - var på vej til Stansted-lufthavnen ved London, men måtte altså vende om. En talskvinde fra selskabet bekræfter i dag over for Ritzau, at der opstod et teknisk problem. Trykket faldt i kabinen, hvilket resulterede i, at iltmaskerne kom i brug kort tid efter starten, oplyser talskvinden. Landingen foregik uden problemer. Nu skal teknikerne gennemgå flyet nærmere. En passager klager over, at han og de øvrige ombord fik meget ringe information af personalet. I en erklæring beklager Ryan Airs talskvinde hændelsen.
Fly vendte om - mistede trykket i kabinen
Lyt til artiklen