Nyrup: Luk Barsebäck

Lyt til artiklen

Politiken torsdag: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) går nu ind i sagen om Barsebäck. Han har netop skrevet et brev til sin svenske kollega, statsminister Göran Persson (S), og her gør den danske statsminister opmærksom på, at svenskerne løber fra en gammel aftale, hvis ikke Barsebäck lukker som planlagt med udgangen af 2003. Det sker, efter at der igen er opstået tvivl om svenskernes hensigter. For nylig offentliggjorde Barsebäck Kraft planer om nye store investeringer i værket, på trods af at den svenske regering i oktober 2000 over for indenrigsminister Karen Jespersen (S) gav et løfte om lukning senest i 2003. Løftet blev afgivet, kort efter at svenskerne havde udsat den oprindelige termin for lukningen i juli 2001. Nu vælger statsministeren højst overraskende selv at gå ind i sagen, selv om indenrigsministeren allerede har sendt et anklagende brev til den svenske erhvervsminister. Men problemet fra danskernes side er, at der ikke findes nogen klokkeklar aftale. Derfor forsøger Nyrup nu at lægge maksimalt pres på svenskerne. »Den danske regering anerkender naturligvis, at beslutningen i den svenske rigsdag om lukning af Barsebäck 2 er kædet sammen med spørgsmålet om sikringen af elforsyningen i Sverige, og at man derfor har iværksat en energiplan, som skal skabe forudsætningerne for, at Barsebäck 2 kan lukke«, skriver Nyrup i brevet og fortsætter: »Som du ved, har vi et godt samarbejde på energiområdet. Jeg vil derfor foreslå, at vore resortministre på energiområdet tager en drøftelse af, om vi fra dansk side kan være behjælpelig i den omstillingsproces«, hedder det. Påmindelse Som afslutning på brevet forsøger Nyrup at minde svenskerne om de nye tider mellem landene. »De tætte bånd mellem vore lande - som den nye Øresundsforbindelse og det styrkede samarbejde i regionen er det seneste bevis på - må kunne manifesteres gennem lukning af Barsebäck 2 inden udgangen af 2003«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her