Politiken lørdag: IT- og Forskningsminister Birte Weiss (S) må afgive dele af sine kerneområder - IT-strategi for det offentlige - til finansminister Pia Gjellerup (S). Finansministeriet arbejder lige nu med planer om at nedsætte en indsatsgruppe på 20 mand, der skal udforme en strategi for det offentliges digitale forvaltning i stat, amter og kommuner. En opgave der indtil nu har ligget i Statens IT-råd under Birte Weiss' Forskningsministerium. Ifølge Politikens oplysninger skal indsatsgruppen fyldes op med folk rekrutteret fra Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet. IT-råd uden pondus En række iagttagere peger på, at IT- og Forskningsministeriet med Statens IT-råd ikke har haft tilstrækkeligt med muskler til at trænge igennem med IT-budskabet over for stat, amter og kommuner. Derfor har Forskningsministeriet måttet afgive en del af området til Finansministeriet, der står langt stærkere over for resten af den offentlige sektor. Rationalisering »Der skal ikke tages noget fra IT- og Forskningsministeriet, men Finansministeriet kommer til at gå mere aktivt ind i alt det, der drejer sig om den offentlige forvaltning. Det er Finansministeriets opgave, og det skal blive ved med at være Finansministeriets opgave«, siger Birte Weiss. Hun mener, at projektet med at omlægge den offentlige administration til at være digital mest naturligt hører under Finansministeriet, fordi kun en lille del af det handler om egentlig IT. Det meste handler om at rationalisere en lang række processer i de offentlige myndigheder. »For så stor en opgave må Finansministeriet nødvendigvis stå i spidsen«, siger Birte Weiss. Blandt andet som et led i Finansministeriets forhandlinger med kommunerne, hvor hun forventer, at hendes ministerium får indflydelse. Planer ikke fastlagt Hun understreger, at IT- og Forskningsministeriet har været med til at udforme planerne, og at de endnu ikke er endeligt lagt fast. Hun forventer, at de er færdige inden for et par uger. »Selve IT-initiativet kommer fortsat til at være forankret, hvor det er nu. Og Statens IT-råd kommer også fortsat til at spille den rolle, det skal,« siger Birte Weiss. På Forskningsministeriets hjemmeside står, at Statens IT-råd skal sætte dagsordenen for en offensiv anvendelse af IT i den offentlige sektor. Den rigtige brug af IT »Det er ikke et spørgsmål om at sætte dagsordener. Det er et spørgsmål om at føre dem ud i livet«, siger finansminister Pia Gjellerup. Hun mener, at Finansministeriets rolle er at få de andre offentlige myndigheder til rent faktisk at bruge IT på den rigtige måde. Formanden for Statens IT-råd og direktør i Forskningsministeriet Marianne Rønnebæk afviser at kommentere Politikens oplysninger og henviser til Finansministeriet for yderligere kommentarer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























