En dansk sømand savnes og en omkom, da at det danske fragtskib Gert Hansen søndag morgen forliste i Oslofjorden. Ulykken kostede den 71-årige kaptajn Hans Eiders Bergmann fra Ørbæk på Fyn livet, mens to polske søfolk slap helskindet fra ulykken. Norsk politi frygter, at den forsvundne dansker - en 51-årig mand fra Nyborg-området - er gået ned med skibet. »Vi tror, at Gert Hansen stødte på et skær. Det er den sandsynligste årsag«, siger politiadjudant Magne Sundby til Ritzau. De to overlevende har ikke kunnet beskrive, hvad der førte til forliset. Norsk politi vil mandag forsøge at komme ned til det havarerede fragtskib med dykkere.
Dansk skib sunket ved Oslo
Lyt til artiklen