61-årsdagen for den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev i dag mindet mange steder i landet, ikke mindst i Sønderjylland, hvor der blev lagt kranse i bl.a. Haderslev, Bredevad, Hokkerup, Sdr. Hostrup og Bjergskov, hvor danske soldater faldt i kamp mod besættelsesmagten tidligt om morgenen, inden regeringen besluttede at opgive kampen. Dagen blev traditionen tro markeret med flagning på halv stang fra mange offentlige og private bygninger landet over. Efter to minutters stilhed kl. 12 blev flaget ligeledes traditionen tro hejst på hel. Da det nazistiske Tyskland overfaldt Danmark 9. april 1940, kom det til kampe i Sønderjylland, ved Amalienborg og på Værløse Flyveplads nord for København med 16 faldne på dansk side.
9. april blev mindet
Lyt til artiklen