Politiken tirsdag: Svend Auken (S) kunne blive en glimrende udenrigsminister, hvis man skal dømme efter Mogens Lykketofts reaktion på de hårde angreb på USA, som miljø- og energiministeren fremsatte i Politiken Søndag. »Jeg kan ikke se, at miljøministeren i indholdet har sagt andet end det, der var tonen her på mødet«, sagde udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) efter gårsdagens udenrigsministermøde, hvor blandt andet forholdet til USA stod på dagsordenen. I et interview med Politiken opfordrede Svend Auken EU til at føre en langt hårdere kurs over for den nye amerikanske regering, især efter at USA har trukket sin støtte til Kyotoaftale, der skulle sikre et mindre udslip af drivhusgasser. »Vi er jo ikke enige i, at vi skal prisgive menneskers helbred af hensyn til industrien, vi er ikke enige i, at vi skal prisgive store naturrigdomme af hensyn til olieinteresser, vi er ikke enige i, at man skal optrappe konflikterne rundt om i verden«, sagde Svend Auken blandt andet. Mogens Lykketoft pointerede i går, at alle EU-lande er enige i kritikken af USAs undsigelse af Kyoto-aftalen. »Generelt er der en usikkerhed om, hvor den amerikanske regering vil ende henne«, sagde udenrigsministeren. Han pegede på, at EUs beslutning for nylig om at sende en fredsmission til Nordkorea også skal ses i lyset af de nye amerikanske signaler. I modsætning til sin forgænger, Bill Clinton, har George W. Bush afvist at føre en dialog med styret i Nordkorea, der er ét af de lande, som USA frygter vil være i stand til at affyre missiler mod USA inden for få år. »EU-beslutningen på topmødet i Stockholm er et forsøg på at holde liv i afspændingslinien i den internationale politik på et tidspunkt, hvor det er usikkert, hvor USA er på vej hen«, sagde Mogens Lykketoft. Han afviste, at der skulle være nogen uenighed mellem ham og Svend Auken på substansen i den danske udenrigspolitik. .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























