Uklar dansk militærkurs i EU

Lyt til artiklen

Der er ingen løbende politisk kontrol med, hvordan det danske forsvarsforbehold bliver administreret i EU. Dermed er det i nogle tilfælde overladt til forsvarschef Christian Hvidts personlige vurdering at afgøre, hvor meget Danmark kan deltage i udarbejdelsen af militære beslutninger i EU på trods af det danske forbehold. Det var denne praksis der førte til, at forsvarschef Christian Hvidt deltog i en afstemning i EUs militære komité om, hvem der skal være formand for komitéen, uden at der forelå direkte instrukser fra regeringen om, hvordan han skulle forholde sig. Dansk stemme var afgørende Den danske deltagelse i afstemningen har vakt opsigt i EU, fordi den danske stemme angiveligt var tungen på vægtskålen, der fik afstemningen til at falde ud til fordel for en finsk general, som vandt med stemmerne otte-syv over en italiensk general. I vrede har Italien krævet rene linier for, hvornår Danmark må deltage i militære beslutninger. Såvel udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) som forsvarsminister Jan Trøjborg (S) har oplyst, at der ikke forelå nogen direkte instruks til forsvarschefen - uanset at forbeholdet er et meget ømtåleligt spørgsmål. Udenrigsministeriet foretrak finnen Sagen bliver ikke mindre kontroversiel af, at Udenrigsministeriet ifølge centralt placerede kilder havde foretrukket den italienske general, fordi Italien i modsætning til Finland er medlem af NATO. Forsvarskommandoen ønsker ikke at kommentere afstemningen og begrunder årsagen til tavsheden: »Forsvaret har ingen bemærkninger, idet der er gennemført en hemmelig afstemning«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her