Homoseksuelle mænd i Danmark er godt informerede om sikker sex og AIDS. Alligevel viser undersøgelsen Sexliv 2000, at den store viden om HIV ikke får de homoseksuelle til at lade være med at dyrke ubeskyttet sex, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag. Undersøgelsen viser, at 27 pct. af 1745 adspurgte homoseksuelle mænd har dyrket ubeskyttet sex inden for det seneste år. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at det fortrinsvis er unge homoseksuelle under 35 år, der ikke bruger kondom. »Vi frygter, at antallet af HIV-smittede vil stige, hvis vi ikke får de homoseksuelle mænd til at indse, at smittefaren for HIV stadig eksisterer«, siger formanden for STOP AIDS, John Hagel Mikkelsen. Bedre kontrol Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Stop AIDS og Statens Seruminstititut og er den første sexlivsundersøgelse blandt homoseksuelle mænd i de seneste ti år. Den ubeskyttede sex skyldes en holdningsændring blandt danske bøsser. Med den nye kombinationsbehandling lever HIV-smittede længere, og deres sygdom bliver mindre synlig. Undersøgelsens resultater har fået organisationen til at revidere sin kampagneform. »I stedet for bare at oplyse fokuserer vi på dialog. Det er nødvendigt at tale med risikogruppen ansigt til ansigt. Homoseksuelle mænd ved godt, at det er farligt at dyrke ubeskyttet sex. Vi skal få dem til at forholde sig seriøst til problemet«, siger John Hagel Mikkelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























