Fri adgang til donorsæd

Politiken onsdag: Yvonne Herløv Andersen, CD, formand for Folketingets sundhedsudvalg, har ingen problemer med, at barnløse par skaffer sig hjælp ved at købe donorsæd via Internettet, eller at de sikrer sig specifikke oplysninger om barnets 'far', sæddonoren. Der er tale om en tendens i tiden, som vi må lære at leve med, siger hun. »Jeg hører, at en politisk kollega snakker om, at det skulle være 'racehyghiejne' at sikre sig, at man får et barn med bestemte karakteristika ved at håndplukke sæddonoren. Sådan ser jeg ikke på det. Det er en klar tendens i tiden, at man søger oplysning, hvor det er muligt at få oplysning - således også om ens eget kommende barn. Det samme gør sig jo gældende inden for eksempelvis fosterdiagnostikken«, siger Yvonne Herløv Andersen. Danske donorer anonyme Hun erkender, at udviklingen bringer spørgsmålet om donorernes anonymitet i fokus. I Danmark er sæddonation anonym, men i andre lande er reglerne mere liberale. »Vi kan da godt snakke om at ophæve donoranonymiteten. Men så skal det gøres generelt og omfatte hele dette område, f.eks. også ægdonation«, siger Yvonne Herløv Andersen. Oplysningerne om, at flere og flere barnløse danske par hjemkøber donorsæd via Internettet, kan på ingen måde ryste hende. Heller ikke sikkerheden er i fare, mener Yvonne Herløv Andersen. »Jeg tror ikke på, at man behøver at være bange for, at donorsæden skal være inficeret med det ene eller det andet. Der er ikke noget at frygte. De mange nye virksomheder, der står for denne handel, vil ikke sætte noget på spil ved at levere utestede produkter«, mener Yvonne Herløv Andersen. Docent Peter Øhrstrøm er formand for en arbejdsgruppe under Det Etiske Råd, som netop nu er ved at udarbejde en anbefaling til ny lovgivning inden for kunstig befrugtning. Han mener, at der er behov for en klar lovgivning - også selv om den frie adgang til Internet i praksis kan gøre det vanskeligt eller umuligt at håndhæve loven. »Det Etiske Råd skal ikke tage stilling til, hvorvidt en bestemt lovgivning i praksis vil kunne håndhæves eller ej. Vores opgave er at belyse de etiske aspekter af en sag. Men i øvrigt mener jeg ikke, at politikerne skal undlade at lovgive på et vigtigt område under henvisning til, at retshåndhævelsen vil være kompliceret eller umulig. Det er utrolig vigtigt, at politikerne siger, at sådan og sådan ønsker vi altså, at tingene skal være i vores samfund. Deri ligger et vigtigt signal og desuden også en mulighed for praktisk rådgivning til befolkningen. Og så er det i øvrigt ikke afgørende, hvad man har besluttet sig for at gøre i udlandet, f.eks. USA. Det skal ikke afholde os fra at tænke selv, se på vores situation og lovgive ud fra det«, fastslår Peter Øhrstrøm. Han understreger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke på Det Etiske Råds. Tillid til klinikker Peter Øhrstrøm har endnu ikke konkret gjort op med sig selv, hvorledes en eventuel regelstramning på området kunne udmønte sig. »Måske kan der blive tale om ændrede regler for de danske klinikker, der udfører kunstig befrugtning, IVF-klinikkerne. Men lad mig tilføje, at jeg ikke ser de store problemer i retshåndhævelsen i denne forbindelse. Eventuelle regler vil givetvis blive fulgt. Jeg har faktisk en vis tillid til disse klinikker og til den danske lægestand i almindelighed«, siger Peter Øhrstrøm. Ifølge Peter Øhrstrøm kan det ikke udelukkes, at nogle kunne finde på at bestille donorsæd hjem fra udlandet og foretage inseminationen hjemme 'på køkkenbordet' uden at kontakte en klinik. På den måde ville man kunne omgå alle regelsæt. »Men det tror jeg helt ærligt ikke på vil være det store problem. Heller ikke selv om det kan lade sig gøre i praksis. Alle må jo være interesseret i den sikkerhed og den hygiejne, der ligger i at få gjort tingene rigtigt«, siger Peter Øhrstrøm.