Politi og toldere er i gang med at opklare en af de største momssvindelsager i Danmark nogensinde. En københavnsk direktør sigtes foreløbig for at have unddraget den danske statskasse 65 mio. kr. i moms, skriver Berlingske Tidende. Sagen er så omfattende, at man i bedrageriafdelingen på Politigården har dannet en gruppe på fire kriminalfolk, der ikke laver andet end at efterforske momssagen mod handelsmanden, hvis navn og firma ikke må nævnes. Også i Told og Skat er flere medarbejdere heltidsbeskæftiget med sagen. Den startede som straffesag, da manden blev anholdt på Østerbro i København mandag den 5. marts og efterfølgende fængslet i et grundlovsforhør. På det tidspunkt var han kun sigtet for momsunddragelser på 23 mio. kr. Under en gennemgang af den anholdtes papirer har det vist sig, at hans import langt overstiger, hvad man i første omgang havde kendskab til. Han har i løbet af halvandets års tid importeret for flere hundrede millioner kroner varer. Småbeløb som momsafregning Politi og toldere kan se, at han ind imellem har sendt, hvad man kalder småbeløb som momsafregning - det vil i denne forbindelse sige momsbeløb på et par hundrede tusinde kroner. Politiet skønner, at momssvindlen vil runde 70 mio. kr., men har dog foreløbig kun rejst sigtelse for 65 mio. kr. Og det har den sigtede i det store og hele erkendt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























