En 47-årig mand blev kort efter midnat natten til torsdag skudt i ankelen uden for sit hjem i Karstoft syd for Herning, oplyser politiet. I modsætning til de første meldinger om episoden blev han kun ramt en enkelt gang. Til gengæld blev han slået i hovedet - højst sandsynligt med en kølle - men pådrog sig ingen alvorlige skader, oplyser kriminalinspektør Peder Nørgaard fra politiet i Herning. Ville låne telefon Manden havde netop lagt sig i seng, da det bankede på hans dør. Gennem døren bad en mandestemme om at låne telefonen på grund af bilproblemer. Men da den 47-årige åbnede, blev han ramt i hovedet af et slag. Han blev grebet af panik og fik skubbet sig forbi de to eller tre mænd, der stod udenfor, og forsøgte at stikke af. »Så hørte han tre skud, som han selv beskriver som skud fra en salonriffel, og mærkede et smæld. Herefter løb han over til naboen, der fik tilkaldt politiet«, siger Peder Nørgaard. Tvivl om motiv Den 47-årige har ikke kunne oplyse yderligere - og politiet ved endnu ikke om, hvad der ligger bag ved overfaldet. »Der kan være tale om en hævnaktion, et røverisk overfald eller lignende - men vi ved ikke hvad. Det ligger dog fast, at manden oplevede et indbrud i mandags, hvor han netop fik stjålet en salonriffel«, siger Peder Nørgaard. Politiet har anholdt en 31-årig mand, som opholdt sig i området. Han kunne dog ikke umiddelbart sættes i forbindelse med sagen, oplyser Peder Nørgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























