Spiseforstyrrelser kan være arveligt

Lyt til artiklen

Spiseforstyrrelser kan være arveligt, viser en undersøgelser blandt tvillinger. Undersøgelsen omfatter 189 personer og viser, at arv spiller en ligeså stor rolle som miljøet. Speciallæge Lisbeth Kortegaard, der er ansvarlig for undersøgelsen, håber, at resultaterne vil gøre det lettere for de ramte og deres pårørende at acceptere, at man til en vis udstrækning er født som den, man er, skriver bladet Ny Viden udgivet af Syddansk Universitet. Betingelsen for at deltage i den kliniske undersøgelse var, at mindst én i tvillingparret havde oplyst enten at have eller have haft en spiseforstyrrelse. Siden blev tvillingerne interviewet. Betydning for behandling »Jeg håber, at min afhandling kan være med til at udbrede en erkendelse af, at der er mange årsager til spiseforstyrrelser. Det har blandt andet betydning for behandlingsmetoderne«, siger Lisbeth Kortegaard, der til daglig er ansat på ungdomspsykiatrisk afdeling på Roskilde Amts Sygehus, hvor hun behandler unge, der lider af anoreksi og bulimi. Samtidig har hun på Syddansk Universitet skrevet ph.d-afhandling om arvelighedens betydning for udvikling af spiseforstyrrelser. Tvillingers gener interessante Tvillinger er specielt interessante for forskerne, fordi de kan sammenligne forekomsten af forskellige sygdomme hos enæggede tvillinger, der har helt ens gener, og hos tveæggede tvillinger, der ligesom andre søskende har halvdelen af generne til fælles. Så når en bestemt sygdom i højere grad forekommer hos begge personer i enæggede tvillingpar end hos de tveæggede, taler meget for, at sygdommen er arvelig. Tvillinger blev i undersøgelsen spurgt om deres opvækst, sociale forhold, psykiske og fysiske lidelser for at kortlægge, om andre sygdomme og miljømæssige faktorer kunne indvirke på udviklingen af spiseforstyrrelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her