Aktuelt skal udkomme en gang om ugen. Dét er målet med et medarbejderforslag om en ny uafhængig ugeavis, som videreførelse af det nuværende Aktuelt. Initiativet udspringer af en kreds fra både ledelse og medarbejdere. Chefredaktør Anders Jerichow støtter initiativet, skriver Aktuelt fredag. Ugeavisen skal bygge videre på de bedste og mest sobre sider af Aktuelt. For eksempel temaer, hvor reportager om levende mennesker går hånd i hånd med nyheder om sociale og politiske problemer - såkaldt 'medborger-journalistik'. Ugeavisen vil se verden fra en anden platform og kan derfor kun delvist ses som konkurrent til Berlingskes Weekendavisen. Tror på en weekendudgave Initiativet bygger på de analyser, Aktuelts chefredaktion har udarbejdet i de seneste måneder. De viser, at en flot og slagkraftig ugeavis kan løbe rundt økonomisk med et oplag kun en anelse større end det, dagbladet Aktuelt har i dag. Målet er med andre ord et oplag over 30.000. Det springende punkt er startkapitalen, der skal skubbe hele projektet i gang. Der har været positive reaktioner på nogle af de følere, som Aktuelts ledelse har udsendt til medievirksomheder og andre potentielle investorer, men meget er stadig usikkert.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























