Vilstrup: Fremgang til S

Lyt til artiklen

Politiken søndag: Med en fremgang på fem mandater nærmer Socialdemokratiet sig i en ny Vilstrup-analyse de 30 procent af stemmerne, der regnes for det magiske tal i spekulationerne om en valgdato. Socialdemokratiet står nu til 28,5 pct. af stemmerne, og samlet har SR-regeringen plus støttepartier halet lidt ind på de borgerlige partier. Vilstrup-analysen viser dog fortsat et solidt borgerligt flertal. »Det går den rigtige vej«, siger gruppeformand Jan Petersen (S). Socialdemokratiets fremgang har dog ikke kostet Venstre stemmer, og Venstres politiske ordfører Ulla Tørnæs glæder sig over, at der stadig er udsigt til en borgerlig regering efter valget. »Men vi ved udmærket godt, at det ikke er nemt at vælte en siddende regering ved et valg. Det er faktisk ikke sket, siden VKR-regeringen blev væltet i 1971«, siger Ulla Tørnæs. Hurtigt valg Forventningen på Christiansborg er, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) vil gå efter et hurtigt valg, hvis Socialdemokratiet kommer op på 30 pct. i meningsmålingerne. »Jeg tror, at regeringen lige siden efteråret har overvejet et forårsvalg, og at de stadig opererer med det som en mulighed. Hele måden at agere på blandt andet med frontalangreb på Venstre tyder på det. Men selvfølgelig kan meningsmålingerne trække i en anden retning«, siger Ulla Tørnæs. Socialdemokratiet vil ikke diskutere valgdato. »Vi arbejder ufortrødent, og der står ikke valgkamp på vores dagsorden. Vi har en række lovforslag til behandling i Folketinget«, siger Jan Petersen. Nyrups angreb på V Nyrups seneste angreb på V-formand Anders Fogh Rasmussen for Foghs otte år gamle bog 'Fra socialstat til minimalstat' ser ikke ud til at have skadet Venstres vælgertække. »Vælgerne bryder sig ikke om den slags skræmmekampagner. De foretrækker, at vi diskuterer politik«, siger Ulla Tørnæs. Jan Petersen mener, at debatten om bogen skal ses i en større sammenhæng. »Man kan ikke tage sådan en isoleret fase som den lille debat om Anders Fogh Rasmussens skjulte holdning til velfærdssamfundet ud af den politiske debat. Vi ser blot Vilstrups analyse som et tegn på, at det går den rigtige vej«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her