Rekordbeløb på 21,5 mio. kr. til Kræftens Bekæmpelse

Lyt til artiklen

Godt 21,8 millioner kroner lykkedes det Kræftens Bekæmpelse at få ind på landsindsamlingen søndag. Det er 1,4 million kroner mere end sidste år. Omkring 21.000 indsamlere var på gaden - til stor glæde for Kræftens Bekæmpelses direktør, Thomas Møller Thomsen. »Det har været fantastisk at mærke den store opbakning. Vi kan i hvert fald dementere al snak om, at danskerne ikke er parat til at hjælpe dem, der har brug for hjælp«, siger han. Thomas Møller Thomsen venter, at det endelige resultat bliver mindst en halv million kroner højere. Sidste år kom der 600.000 kroner ind fra folk, som ikke havde været hjemme, da indsamlerne ringede på. Man kan stadig støtte indsamlingen med 50 kroner ved at ringe på 90 56 56 00. Vil man give 100 kroner, skal man ringe 90 56 55 55. Sædvanligvis er det kun Tele Danmarks kunder, der kan støtte via 90-numre, men da Telia er hovedsponsor for indsamlingen, kan også Telia-kunder bidrage. Pengene skal bruges til forbedret rådgivning og til at drive et genoptræningscenter på Fyn for kræftpatienter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her