Alle er med på et rygestop

Politiken mandag: De seneste år har været præget af en gunstig tendens, hvor antallet af rygere i Danmark er faldet støt år for år. Den positive udvikling har ikke haft social slagside. Nedgangen i rygningen er nemlig nået bredt ud i befolkningen og ses ikke kun blandt de traditionelt sundhedsbevidste og højt uddannede grupper. Sådan lyder Tobaksskaderådets faglige vurdering af udviklingen i de 13 år, rådet fik lov at eksistere. I dag er det slut. Da overtages rådets arbejde af det nye forebyggelsescenter i Sundhedsstyrelsen. Men det er flotte tal, Tobaksskaderådet i sin afskedsrapport kan give videre: Den samlede andel af rygende danskere over 13 år er faldet fra 44 til 33 pct. af befolkningen. I 1988 var 17 pct. af danskerne storrygere. Nu er tallet faldet til 14 pct., svarende til 625.000 personer. »Det er en gunstig udvikling, som vi dog ikke kan tage hele æren for - den var nemlig indledt længe før Tobaksskaderådet blev oprettet. Problemet er, at det hovedsagelig er smårygerne, der er stoppet med at ryge. Der er stadig en flok på over 600.000 storrygere tilbage, og de skal have al den hjælp, der overhovedet kan gives. Men selvfølgelig kan det lykkes. Mit realistiske bud er, at vi om 15 år er nede på en rygerandel på ca. 20 pct. af voksenbefolkningen«, siger den afgående formand for Tobaksskaderådet, overlæge, dr.med. Poul Ebbe Nielsen. Ifølge Poul Ebbe Nielsen er Tobaksskaderådets største bedrift, at det har medvirket til at sætte rygestop kraftigt på dagsordenen i danskernes hverdag. Det har bl.a. har udmøntet sig i, at en lang række arbejdspladser og offentlige institutioner som skoler og hospitaler i dag har fået en rygepolitik. Og sidst men ikke mindst, at der i dag vises langt mere hensyn mellem rygere og ikke-rygere indbyrdes. Gratis afvænning En ny opgørelse, udarbejdet af det tobaksforebyggende STOP-samarbejde, viser, at der aldrig har været mere gang i aktiviteterne omkring rygeafvænning ude i amterne end netop nu. I otte amter er tilbuddene blevet bedre fra foråret 2000 til foråret 2001. Således er der seks steder gratis rygeafvænning for alle borgere. Amternes indsats er dog højst uensartet, og budgetterne til rygestop-aktiviteter varierer fra 50.000-70.000 kr. til 4 mio. kr. På en kvalitetsskala har STOP-samarbejdet vurderet arbejdet i Københavns Kommune, Frederiksborg Amt og Storstrøms Amt højest. »Det er udmærket med denne indsats, og udviklingen går klart i den rigtige retning. Men det er stadigvæk alt for få penge, til at det virkelig batter. Når vi ved, at 50 pct. af alle rygerne ønsker at stoppe, kan man sige sig selv, at der skal investeres langt flere penge i rygestoptilbud end nu - ikke mindst til de grupper, der har allermest brug for at kvitte tobakken, nemlig de gravide og hjerte-lungepatienterne. Måske skal man tænke i nye baner og overveje at inddrage eksempelvis tomme hospitalsambulatorier til arbejdet med rygeafvænning«, siger Poul Ebbe Nielsen. Tobaksskaderådets arbejde har dog ikke været lutter succeser. Projekt 'Røgfri Årgang' gjorde ikke alle skoleeleverne i de udvalgte klasser røgfri, og det blev i pressen karakteriseret som en fiasko, skriver Tobaksskaderådets sekretariatschef Thomas Clement i statusrapporten. De unge ventede blot lidt længere med at tænde de første cigaretter, end de ellers ville have gjort, og blandt de 15-årige var der reelt lige så mange rygere, som før projektet gik i gang. »Det må erkendes, at selv en årelang og massiv informationsindsats har særdeles vanskeligt ved at afføde ændret adfærd blandt skoleelever, som presses af andre modsatrettede informationskanaler og deres egne personlige omgivelser«, hedder det i statusrapporten.