Sejr over privat sygdoms-register

Politiken mandag: De 155.000 danskere, der er registreret i forsikringsselskabernes fælles advarselsregister over 'dårlige liv', kan nu kræve at blive slettet af registret. Det har Datatilsynet besluttet efter en klage og efter at den nye persondatalov trådte i kraft i sommer. Advokat kalder det betryggende for forbrugerne, mens branchens bedømmelsesforening, der vedligeholder registret, mener, at afgørelsen åbner for spekulation. »Afgørelsen beskytter forbrugerne, der normalt ikke har indsigelsesret over for forsikringsselskabernes helbredsbedømmelser. Registret er overflødigt, for selskaberne er rigeligt dækket ind mod urigtige oplysninger i loven. Sådanne følsomme oplysninger bør generelt ikke være tilgængelige for private virksomheder«, siger advokat Anker Laden-Andersen, der har speciale i forsikrings- og erstatningsret. 'Dårlige liv' Foreningen til Bedømmelse af Personforsikringsrisiko, som forsikringsselskaberne er medlem af, vurderer risikoen for, at folk med dårligt helbred dør eller blive invalide for tidligt. De 'dårlige liv' registreres i registret. »Afgørelsen er stik imod registrets formål. Hvis en person får afslag på en forsikring i ét selskab på grund af helbredsmæssige oplysninger, kan man nu trække sit samtykke tilbage og søge et andet selskab uden at fortælle om problemet. Det er en uheldig udvikling«, siger foreningens direktør Kjeld Devantier. Advarselsregistret, der er det eneste af sin slags i Danmark, kræver samtykke, fordi helbredsoplysninger er stærkt personfølsomme. Registret er kommet i Datatilsynets søgelys, efter at en kvinde klagede over at være blevet registreret og ville slettes. »Jeg føler ikke, at bedømmelsesforeningen har vurderet mit helbred sagligt, og derfor vil jeg ikke finde mig i at stå i det register. Derfor klagede jeg til Datatilsynet«, siger Anne Poulsen, hvis navn er ændret efter ønske om anonymitet. Ny datalov Den nye persondatalov giver generelt borgerne ret til at kalde et samtykke tilbage, og derfor har Datatilsynet besluttet, at man kan trække det samtykke tilbage, som man - bevidst eller ubevidst - giver til at blive registreret i advarselsregistret, når man tegner en forsikring. Kræver man det, skal bedømmelsesforeningen helt slette en person, lyder det fra Datatilsynet. Fem år efter I dag bliver man først slettet fem år efter ens død, eller hvis ens helbred bliver bedre, og man kan tegne forsikring på normale vilkår. Indtil Datatilsynets nye afgørelse kunne man kun kræve at blive slettet, hvis der var tale om forkerte eller vildledende oplysninger. Selskaberne kan altså ikke længere videregive oplysninger til hinanden om kundernes helbredstilstand, hvis man har trukket sig ud.