Fisk over en lang strækning i Kongeåen døde

Lyt til artiklen

Et ukendt antal fisk i Kongeåen er døde efter udslip af mere end 1000 kubikmeter gylle fra en minkfarm sydøst for Vamdrup ved Kolding. Men omfanget af skaderne kunne være blevet langt mere alvorlig. Oprindelig var der frygt for, at alt liv ville forsvinde over en 25 kilometer lang strækning, men det blev ikke tilfældet, fordi brandvæsenet nåede at samle store dele af gyllen op. Samtidig betyder den megen vand i åen og de forholdsvis lave temperaturer, at skaderne ikke bliver så store, som de ellers ville være blevet, konstaterer miljøvagten i Vejle Amt, Peter Svane-Knudsen. »Der er næppe noget liv i åen på den første strækning, men jeg er spændt på, hvor langt vi skal ned, inden der er liv. Det vil vi undersøge i løbet af ugen, og jeg tør godt sige, at følgeskaderne ikke er nær så omfattende, som de kunne være blevet ved så stort et udslip«, siger Peter Svane-Knudsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her