Efter mandagens mislykkede forsøg på at mægle i magtstriden i Socialdemokratiet i København, fortsætter opgøret til repræsentationsmødet tirsdag aften. Stridens hovedpersoner er den nuværende formand for både "Socialdemokratiet i Hovedstaden" og "Socialdemokratiet i København", Poul Øland, og hans modkandidat til begge poster ved de kommende repræsentantskabsmøder, den tidligere Fredensborg-borgmester Svend Erik Christiansen. Kredsformand Peter Nielsen fra Nørrebrokredsen mener sammen med et mindretal af formændene, at Poul Øland burde afgive den ene af formandsposterne frivilligt. Men det er der ikke noget, der tyder på, han vil. »Det fik vi igen bekræftet, at han ikke er indstillet på. Han sagde på mødet, at når der er blevet valgt formænd på tirsdag og lørdag, så er der nogen, der har tabt, og de burde så overveje, om de ikke hellere burde gå. Jeg spurgte direkte, om han mente, at jeg burde gå, hvis Svend Erik Christiansen ikke blev valgt. Det svarede han ikke på, og det opfatter jeg som et ja«, siger Peter Nielsen, som regner med en meget tætte afgørelser på tirsdagens og lørdagens repræsentantskabsmøder. »Uanset hvem der vinder, så bliver der en meget stor gruppe tabere«, siger Peter Nielsen. Mødet mellem 19 socialdemokratiske kredsformænd fra København og Frederiksberg mandag aften var en barsk affære. Ifølge Peter Nielsen fra Nørrebrokredsen opgav partisekretær Willy Stig Andersen hurtigt at appellere til kredsformændene om fremover at holde uenighederne for sig selv. »Han sagde på et tidspunkt, at det ikke var et mæglingsforsøg, og det var tydeligt, at han sagde det i erkendelse af, at det ikke var muligt at mægle. Det er ikke muligt at finde noget forlig i denne her sag«, siger Peter Nielsen, der kalder hele situationen for en sag uden gavn for nogen eller noget - og med Socialdemokratiet som den helt store taber.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























