Bordelrøvere på landet

Lyt til artiklen

Et lille bordel i Ruds Vedby nord for Slagelse blev natten til tirsdag røvet af to mænd iført elefanthuer og væbnet med køller og pistoler. Udbyttet af røveriet blev 1500 kroner, oplyser politiet i Ringsted. De to mænd kom ind i bordellet lige omkring midnat, hvor der kun var en 47-årig kvinde til stede. Røverne forventede at finde 40.000 kroner på bordellet, der ifølge en reklame i Ekstra Bladet rummer 'Danmarks dejligste brunette, Bibi'. Men 'Bibi' havde kun 1500 kroner, som røverne tog med sig. Skuffede røvere »Sandsynligvis fordi de var skuffede, forsøgte røverne at stjæle pigens bil. Men det lykkedes ikke. De kunne ikke starte den«, fortæller vicekriminalinspektør Glerup. I stedet forsvandt røverne i den bil, de kom i - en lille Fiat Uno - der er meldt stjålet. Politiet leder nu efter de to mænd, der er 190 og 165 cm høje, og begge bar sorte handsker under røveriet. Mere signalement har politiet endnu ikke fået. Ingen kom noget til under røveriet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her